Ønsker du at tilmelde en elev til skolen, så kan du gøre det vha. vores tilmeldingsskema.
+ Gå til skema

VM i indefodbold

24.1.10
Lørdag den 23/1 deltog Lyngs Idrætsefterskole i VM (vestjysk mesterskab) i indefodbold, der blev afholdet i Idrætscenter Vest i Holstebro.
Lyngs deltog med drenge b, pige b, drenge a og pige a.
Drenge B var meget uheldige med ikke at gå videre fra puljen, heldet og den sidste skarphed manglede. Pige B vandt de 2 første kampe i puljen og tabte den sidste til Blåkildes 1. hold, i semifinalen var HCI der stod for tur, her spillede pigerne sig op og vandt fortjent 5-2. Så var der tid til revanche mod Blåkilde, taktiken med aggressivt pres i forsvaret og omtanke i angrebet blev fuldt og efter 8 min. kamp kunne Lyngs pigerne fortjent lade sig hylde som Vestjyske Mestere i pige B, sejren blev på 4-2.
Drenge A vandt sikkert deres pulje og skulle i kvartfinalen møde HCI, her spillede Lyngs op til niveau og vandt en sikker sejr på 7-1, i semifinalen ventede Lægården, efter en hård kamp kunne Lyngs trække sig tilbage med en fortjent sejr på 4-1. I finalen var Levering modstanderne, om det var fordi armene ikke var kommet ned efter det fine spil i de 2 sidste kampe skal være usagt, men finalen endte med et nederlag på 3-2 i en kamp hvor vi slet ikke kom op på det niveau der kræves for at være med. Trods alt blev det til en 2. plads og hermed en kvalifikation til DM onsdag den 3. marts i Hedensted.
Pige A vandt deres pulje meget sikkert, i kvartfinalen var modstanderne Bøvling og her blev det til en sejr på 7-0, i semifinalen var det Thyland der stod for tur også her blev det til en sejr på 7-0. Finalen var mod Lægården og efter en fornem opvisning af Lyngs pigerne endte kampen med hele 8-0 til Lyngs! Lyngs pigerne har indtil nu spillet 12 kampe udendøres, 12 indendøres og på imponerende vis vundet alt!!!
De 4 Lyngs hold blev til stævnet flot bakket op af mange andre elever fra skolen og forældre, der havde valgt at bruge nogle timer til indefodbold.
Onsdag den 3. marts deltager drenge og pige a i DM for efterskole, der afholdes i Hedensted.  
4.9.10
Fodboldkampe mod årgang 09/10

Onsdag den 1. september var vejret i modsætning til sidste kamp helt forrygende! Fra kl... + Læs mere
29.8.10
Klasseweekenden i 9.1

Programmet for 9.1 s klasseweekend var meget varieret! Da skolens andre elever var tage... + Læs mere


10.9.10 - 12.9.10
Klasseweekend 10.2
18.9.10 - 20.9.10
Forlænget weekend
Lyngs Idrætsefterskole | Jestrupvej 8 | 7790 Thyholm | Tlf. 97 87 80 05 | Fax: 97 87 80 44