Ønsker du at tilmelde en elev til skolen, så kan du gøre det vha. vores tilmeldingsskema.
+ Gå til skema

Skitur

30.1.10
Lørdag d. 30. januar drog Lyngs Idrætsefterskoles personale og elever af sted på den årlige skitur, som igen i år gik til  Sälen i Sverige. Med en god og hjemmesmurt madpakke fra køkkenet, snolder og chips øverst i tasken og en stor portion humør blev alle skientusiaster hentet af to busser, som skulle køre os til Frederikshavn, hvorfra vi skulle med en færge til Göteborg. Sejlturen gik godt, og timerne blev slået ihjel med et besøg i butikken og hygge i krogene. Da vi ankom til Göteborg ventede en lang bustur foran os. Turen gik planmæssigt, og vi nåede Sälen en lille time før forventet. Efter at have spist morgenmad på hotellet skulle alle have klædt om til skitøj. Derefter var alle klar til af få udleveret ski, som traditionen tro var ret kaotisk. Heldigvis gik det fint og efter lidt tid, var eleverne klar til at følges med deres repræsentative lærere ud på, for mange vedkommendes, første tur på ski. Det var en kold fornøjelse og temperaturen nådede ned på minus 20 grader sidst på eftermiddagen. Efter en god første dag på ski fik vi alle udleveret nøgler til hytterne, mad og bagage, og vi var klar til at komme på plads - og få varmen. De fleste var meget trætte og gik tidligt i seng.
Resten af ugen mødtes alle kl. 9.00, hvor nye skihold blev råbt op, og dummehuen blev uddelt. Indtil middag var eleverne delt op i niveau, og de kørte sammen med en lærer. Denne lærer bestemte efterfølgende, hvor gruppen måtte køre resten af dagen. Der skete store fremskridt, også for dem, hos hvem det gik lidt trægt første dag. Det endte sågar med, at mange af nybegynderne kom ned af en sort bakke den sidste dag med hjælp fra et hold lærere.
Mandag aften var der lysløjpe, og mange elever benyttede sig af et par ekstra timer på ski. Samme aften var der besøgsaften, som vakte stor glæde hos drenge såvel som piger - så meget at vi gentog sucessen tirsdag aften. Tirsdag  aften var der frivillig rumperally på en lille kælkebakke - det var en stor succes for alle. Onsdag aften var der hygge i den lokale unitashytte med underholdning, sang og informationer om hjemrejsedagen. Herefter gik eleverne tilbage i deres hytter, og mange (især drengene) havde travlt med at få ryddet og op og få startet på rengøringen. Vi skulle nemlig være klar næste morgen kl. 9.00!!
Torsdag morgen blev der gjort rent, ryddet op og båret ned, så busserne kunne fyldes op og blive gjort klar til hjemrejse. Efter at alle hytter var blevet tjekket af de meget hårde guider, var det tid til et par timer på ski inden turen gik hjemover. Kl. 15.00 var alle elever klædt om til hjemrejsen, de sidste håndører var brugt og skiene afleveret. Snuden blev vendt hjemover og kl. 18.30 besøgte vi Burger King, som havde sørget for burger, pommes og sodavand til alle. Mætte og trætte kørte vi de sidste timer i bus inden vi nåede færgen i Göteborg. Færgen sejlede kl. 00.00 og var i land kl. 04.00, og bussen nådede Lyngs kl. 07.15, hvor vi fik tømt bussen for baggage og mad.
Tak til alle for en dejlig skitur.
4.9.10
Fodboldkampe mod årgang 09/10

Onsdag den 1. september var vejret i modsætning til sidste kamp helt forrygende! Fra kl... + Læs mere
29.8.10
Klasseweekenden i 9.1

Programmet for 9.1 s klasseweekend var meget varieret! Da skolens andre elever var tage... + Læs mere


10.9.10 - 12.9.10
Klasseweekend 10.2
18.9.10 - 20.9.10
Forlænget weekend
Lyngs Idrætsefterskole | Jestrupvej 8 | 7790 Thyholm | Tlf. 97 87 80 05 | Fax: 97 87 80 44