Cheftræner i fodbold på Lyngs Idrætsefterskole, Keld Østergaard, har været på A/Pro refreshment kursus og fået fornyet sin UEFA A-træner license.

Når man har en A-træner license fra UEFA skal den fornyes en gang om året, derfor var Keld Østergaard, som står leder fodboldtræning på Lyngs Idrætsskole af sted på et refreshment kursus for nyligt. Blandt oplægsholderne og trænerne var blandt andet Paul Mcguinness tidligere ungdomstræner i Manchester United og Troels Bech, Sportsdirektør på BIF.

“Vi sikrer en fodboldtræning på højt niveau. Jeg ved hvad der rører sig i fodboldverden på højeste plan, men også, hvad der er vigtigt, for at lave en trænings der er så god som overhoved muligt,” fortæller Keld Østergaard om, hvorfor det er vigtigt, at have hans A-license.

På Lyngs Idrætsefterskole går man op i, at eleverne får det maksimale ud af deres idrætstræning. Derfor har alle skolens trænere deres daglige gang på skolen både som træner, underviser og aftenvagt. På den måde lærer de eleverne at kende som personer og ikke kun spillere.

“Jeg ved, hvilken tilgang passer bedst til den enkelte elev. Hvornår man skal presse og hvornår man skal stryge dem med hårene,” fortæller Keld Østergaard om skolens tilgang til træning og livet og tilføjer: “Det er sådan her vi kan løfte dem 10 procent mere, fordi vi træner det hele menneske.”