Undervisning

Al undervisning på Lyngs Idrætsefterskole bærer præg af stor faglighed, hvor læreren gør sit bedste for at udfordre og støtte den enkelte elev.

Niveauet i vores 10. klasser svarer til niveauet på første halvår af de gymnasiale ungdomsuddannelser. Vi har høje forventninger til at vores lærere leverer god undervisning, og ligeledes stiller vi også krav til eleverne om at tage et medansvar for egen læring, at møde forberedt til timerne og at deltage aktivt i undervisningen.

Alle er forpligtede til at bidrage til en god stemning på klassen, hvilket er vigtigt for at undervisningen lykkes.

Vi er en idrætsefterskole med fire lige højt prioriterede fokusområder: håndbold, fodbold, gymnastik og de boglige fag. Vi er en veludbygget skole med gode faciliteter, 124 aktive elever, fordelt på en 9. klasse og fire 10. klasser, og 23 dygtige medarbejdere.

 

Undervisning på Lyngs Idrætsefterskole

Faligt fokus på Lyngs Idrætsefterskole

Spring på efterskole

Fysiske rammer

Vi har et springcenter med fasttrack, 4 stortrampoliner, springgrave og en løsskumsgrav, en spring/rytme hal med springgrav, spejle, bungiseler, Teamtrack, Mega+ springbane og AV-udstyr til videoforsinkelse.
Desuden har vi også en rigtig dejlig hal med højt til loftet, som specielt boldspillerne benytter sig af året rundt, og hvor elevholdet hen på foråret fyrer deres flotte gymnastikshow af. Til fodboldspillerne har vi en kunstofbane med belysning, så vi kan spille året rundt.  Endvidere er alle skolens klasseværelser udstyret med cleverboards.